Hvis du sidder som leder af en institution med stor udskiftning af enten personale og/eller i forældrekredsen, så er elektronisk adgangskontrol noget, du bør overveje. Eller måske har du blot behov for at forældrene selv må lukke sig ind, inden for et givent tidsrum.

mejlshede-banner

Find og køb adgangskontrol til institutioner

Mister en medarbejder sin almindelige mekaniske nøgle, kan du risikere at skulle omlægge hele dit låsesystem, men har du derimod udleveret en nøglebrik eller kort, kan du blot spærre mediet og udlevere et nyt. Hurtigt og nemt! Med elektronisk adgangskontrol kan du samtidig oftest se, hvem der kommer og går, og hvornår de gør det, eller du kan styre hvornår visse døre skal være åbne og hvornår de skal være låst.

Adgangskontrol er et godt supplement til mekaniske låse, men det er de færreste institutioner der sætter adgangskontrol på alle døre. Gevinsten ved elektronisk adgangskontrol er størst på de døre, der har mest trafik, eller hvor der ligger personfølsomme oplysninger, som. f.eks. hovedindgang, etagedøre, kontor osv.

I mange institutioner er behovet dog endnu mere simpelt, nemlig at forældrene egentlig blot skal kunne bruge en kode i dagtimerne, når de skal aflevere og hente deres barn. Her kan en simpel kodelås afhjælpe behovet. Der er ingen logning af hvem der kommer og går og hvornår de gør det, men hvis det ikke er nødvendigt, så er det en let og billig løsning.

Det er dog værd at huske på, at kodelåse findes i mange kvaliteter og til en hoveddør i en institution er det vigtigt at vælge en robust model, der kan holde til flittig brug. Det vil i praksis sige et kodetastatur på væggen og en el-lås i døren. Hvis tastaturet skal sidde udendørs, er det vigtigt at det er vejrbestandigt og at tasterne er baggrundsbelyste og kan betjenes med handsker, så det ikke ender med at blive et irritationsmoment om vinteren.

I simple modeller kan man montere en ”tænd/sluk” knap indenfor, som tænder og slukker for kodelåsen. Alternativt kan man vælge en model med indbygget ur, eller montere et separat ur til at styre kodelåsen.

Hvis den simple kodelås ikke dækker behovet, er næste skridt et rigtigt elektronisk adgangskontrolsystem. Disse findes både med og uden kabel (hhv. on-line og off-line). Sidstnævnte er dyrest i etablering, men klart at foretrække, hvis der er mange ændringer, hele tiden. Langt de fleste institutioner vil dog kunne klare sig meget fint med at godt off-line system, som f.eks. Salto eller Ruko SmartAir.

Hos Mejlshede Gruppen tilbyder vi et komplet sortiment af både on- og off-line anlæg og fortrækker at arbejde med Siemens/Bewator, Salto og Ruko produkter. Mejlshede Gruppen A/S er Bewator servicecenter og installerer alle Bewators adgangskontrol produkter. Bewator er kendt for at lave gode og holdbare produkter i et elegant og brugervenligt design.