Få hjælp til reparation efter indbrud i din virksomhed

Det er en ubehagelig oplevelse at komme på arbejde og finde ud af, at der har været tyve på spil i din virksomhed i løbet af natten. I dag har de fleste virksomheder computere og andet elektronisk udstyr for rigtig mange penge på deres kontorer, og derfor er det en rigtig træls og dyr situation, hvis de fleste af medarbejderne pludselig skal udstyres med nye computere, som mange af os er så afhængige af, for at kunne udføre vores arbejde. Derfor er det også vigtigt, at du hurtigt og nemt kan få repareret de skader, som der unægtelig vil være kommet, hvis der har været tyve forbi din virksomhed. Uanset om det er gennem et vindue eller en dør, som de ubudne gæster er kommet ind ad, gælder det om hurtigt at få repareret skaden – i hvert fald midlertidigt, så du kan være sikker på, at du kan lukke døren eller vinduet forsvarligt, selvom det er gået i stykker. På den måde kan du være sikret, indtil det er muligt at foretage den rigtige reparation.

Hos Mejlshede står vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for reparation af dør, karm, lås eller vindue efter et indbrud, så du hurtigt kan få sikret din virksomhed og lukket det sted, hvor indbrudstyvene kom ind. Vi har dygtige og professionelle tømrere og låsesmede, som er klar til både at rykke hurtigt ud og lave midlertidige reparationer, og til komme ud og lave de endelige reparationer, så du igen kan låse din virksomhed sikkert af om aftenen. Alle vores medarbejdere har stor erfaring med at reparere blandt andet karme og døre – så du kan være sikker på, at du får repareret din dør eller karm ordentligt, så den bliver fuldt funktionsdygtig igen.

Forebyg indbrud med de rigtige foranstaltninger

Når du har haft indbrud i din virksomhed, vil det altid være godt at se på, om de nuværende foranstaltninger, du har mod indbrud, er gode nok. Måske kunne dine låse for eksempel trænge til at blive skiftet ud med en mere sikker model med kode på? Her hos Mejlshede er vi altid klar til at stille vores ekspertise til rådighed, og vi rådgiver dig derfor gerne i forhold til, om du har brug for flere sikkerhedsforanstaltninger, så du kan få en mere sikker virksomhed i fremtiden, hvor du ikke behøver at skulle bekymre dig om det næste indbrud. Vores låsesmede rådgiver blandt andet om hvilket valg af låse, der vil være det rigtige for dig, og om der er brug for yderligere sikkerhedsforanstaltninger som for eksempel alarmer.

Udover dette er det også vigtigt, at din virksomhed er klar over, om den er underlagt et specifikt sikringskrav i virksomhedens sikringspolice. Når låsesmeden kommer efter et indbrud, er det nemlig vigtigt, at han kan få at vide, hvilket niveau sikringspolicen foreskriver, så det er den rette reparation, der bliver lavet. Du kan læse mere om sikringskrav her. På den måde kan vi hos Mejlshede sikre os, at vi giver dig den bedst mulige service og reparation efter et indbrud.