Sikkert elektronisk adgangskontrol til virksomheder

Hvis du sidder i en dynamisk organisation hvor medarbejderne ofte rykker rundt og får ændrede beføjelser, eller har behov for hurtigt at kunne ændre, tilføje og udelukke brugere, så er elektronisk adgangskontrol noget, du bør overveje.

mejlshede-banner

Adgangskontrol- et supplement til mekaniske låse

Elektronisk adgangskontrol skal opfattes som et supplement til et mekanisk låsesystem (for det slipper du ikke for), hvor du selv kan lave de omlægninger, som du ellers betaler låsesmeden for. Se mere her.

Mister en bruger sin mekaniske nøgle, kan du risikere at skulle omlægge hele dit almindelige mekaniske låsesystem, men har du derimod udleveret en nøglebrik eller kort, kan du blot spærre mediet og udlevere et nyt. Hurtigt og nemt! Med elektronisk adgangskontrol kan du samtidig oftest se, hvem der kommer og går, og hvornår de gør det. Nogle adgangskontrol systemer kan også integreres med din kameraovervågning (ITV).

Skal det være med batterier eller kabel?

Man opdeler typisk elektroniske adgangskontrolprodukter i ”off-line”, som betyder, at der ikke er et kabel ud til lås og kortlæser, og ”on-line”, hvor lås og kortlæser er forbundet med kabel til en central styring med en PC.

On-line systemer er typisk professionelle systemer til større organisationer, hvor der er behov for at kunne fjernstyre døre og lave ændringer, der er aktive ved døren med det samme. I praksis betyder det, at en administrator kan sidde ved sin PC og lave en ændring på en dør, der træder i kraft med det samme. On-line systemer koster typisk mere at etablere end off-line systemer, da der er mere arbejde forbundet med at trække kabler. Til gengæld, er det næsten altid en bedre løsning end off-line produkter. Off-line adgangskontrol betyder i praksis blot, at der ikke er noget kabel mellem computer og lås. Det betyder oftest også, at der skal batterier i låsen. Fordelen ved en off-line løsning er at prisen er lavere, da der ikke skal trækkes kabel. Til gengæld, skal administrator selv bære informationerne rundt til de enkelte låse med en programmeringsenhed. Derfor egner off-line adgangskontrol sig bedre til mindre installationer eller installationer, hvor der ikke ændres noget så ofte. I nogle adgangskontrolsystemer, kan man kombinere on-line og off-line døre, så man kan få det bedste fra begge løsninger. På den måde kan man f.eks. sætte on-line kortlæsere op på fælles adgangsveje til firmaet, hvor alle ansatte skal i gennem og man kan sætte off-line kortlæsere op alle de andre steder. På den måde kan brugerne modtage information om ændringer i systemet ved de udvendige fællesdøre og efterhånden som de bevæger sig rundt i bygningen, spredes disse ændringer til off-line kortlæserne, på samme måde som en virus spreder sig. Det giver et rigtig godt kompromis mellem pris og fleksibilitet og gør, at det i praksis er sjældent at administrator skal ud til en dør for at programmere den.

Stort udvalg i adgangskontrol

Hos Mejlshede Gruppen tilbyder vi et komplet sortiment af både on- og off-line anlæg og fortrækker at arbejde med Siemens/Bewator, Salto og Ruko produkter, hvor det er muligt. Vi servicerer dog de fleste typer af anlæg.