Undgå indbrud – Få gode råd gratis her!

De fleste indbrud begås i dagtimerne, når du ikke er hjemme, men også ferierne er tyvenes højsæson. For at undgå indbrud skal du have dit tomme hus til at se beboet ud:

  • Sæt de værdifulde ting væk, så de ikke er synlige fra vinduerne.
  • Undgå emballageaffald fra kostbare genstande til storskrald lige inden du tager på ferie.
  • Lås værktøj og haveredskaber inde med gode låse, så tyven ikke kan bruge dem til indbrud.
  • Brug automatiske tænd/sluk-ure, når du er bortrejst både til lyset uden- og indendørs.
  • Få naboen til at aflevere noget skrald i din skraldespand.
  • Lad radioen være tændt.
  • Få monteret lys, der tænder, når en person nærmer sig boligen.
  • Undgå at skilte med, at du er bortrejst og behold din sædvanlige telefonsvarer-besked.
  • Tænk over om din adfærd på sociale netværk kan virke afslørende og skriv aldrig på facebook når du er på ferie.
  • Bed naboen parkere sin bil i din indkørsel, når du er på ferie.
  • Hus og have skal give indtryk af at være i brug, for uorden hører til dagens orden.
  • Husk at få nogle til at tømme postkassen.
  • Nabohjælp og operation mærkning, backup af billeder, kvitteringer og foto dokumentation af værdigenstande er andre tiltag.
  • Det kan også være en god idé at lave en liste over kreditkort og lign. som opbevares i pungen, det kan være svært at huske alle kort, når de skal spærres.