Det er aldrig sjovt, hvis der kommer ubudne gæster på besøg i ejendommen, virksomheden eller institutionen. For det første er det altid surt at miste ting, man holder af, eller computere og andre ting, som er essentielle for, at virksomheden eller institutionen kan fungere optimalt. Men samtidig kan det også være psykisk hårdt at vide, at der har været ubudne gæster på besøg. Derfor er det altid en rigtig god idé at gøre alt, hvad der er muligt for at forebygge indbrud – så hverken du eller andre skal opleve den ubehagelige situation, det er, når tyven har været forbi.

Du kan gøre mange forskellige ting, når det kommer til at forebygge mod tyveri og indbrud i ejendommen. En af de ting, som er yderst effektive, er videoovervågning. Med videoovervågning og videokameraer gør du det nemlig meget lidt attraktivt for tyve at komme på besøg, fordi de risikerer at bliver genkendt og fundet hurtigt, når det hele er optaget på video.

Hos Mejlshede vil vi meget gerne hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning med tv-overvågning, så du kan gå trygt i seng om aftenen eller gå hjem fra virksomheden med god samvittighed vel vidende, at du har gjort alt for at sikre dig mod ubudne gæster.

Videoovervågning: Find den helt rigtige løsning

Der er sket meget, siden de første former for videoovervågning så dagens lys for efterhånden mange år siden. For det første er der sket en rigtig stor forbedring af den kvalitet, som et overvågningskamera optager med. Dernæst findes der i dag et meget stort og varieret udbud af forskellige ITV-løsninger.

Som kunde kan det måske være svært at overskue, hvad den helt rigtige løsning vil være for dig, og derfor står vi hos Mejlshede altid klar til at komme med rådgivning og vejledning, så du kan finde den løsning, som passer bedst til din ejendom og dine behov.

Alt efter beliggenhed og hvordan den ejendom, du gerne vil have videoovervåget, er bygget, kan der nemlig være flere forskellige muligheder for at finde den rigtige løsning. Derfor giver vi gladeligt råd og vejledning i forhold til, hvad der er den bedste løsning for din ejendom. På den måde kan vi hjælpe dig med at skabe en individuel løsning, når det gælder ITV, der lever op til netop dine behov.

Videoovervågning er ét ud af mange gode tiltag

Videoovervågning er dog ikke den eneste måde at sikre din virksomhed, institution eller ejendom mod indbrudstyve. Hvis tyvene er kommet ind i bygningen, er tågesikring for eksempel et effektivt middel til at stoppe tyvene i deres færd. Samtidig er det også vigtigt, at du har styr på dine låse, så det bliver svært for tyvene overhovedet at komme ind i bygningen. Der er altså mange forskellige løsninger og muligheder – og i kombination kan du være sikker på at være sikret så godt som muligt mod indbrud.

Det er ikke alt og alle, du må optage og overvåge med videoovervågning. Datatilsynet har lavet en glimrende pjece, der fortæller om retningslinjerne på området.
Læs her om retningslinjerne.