privat pakkepostanlaeg 2 1024x862 - Privat Pakkepostanlæg

Elektronisk privat postkasse- og pakkepostanlæg

Du kender måske allerede pakkeboksen som en mulighed, når du skal modtage en pakke. Men vidste du, at der også findes private pakkebokse til etageejendomme, kollegier og virksomheder?

Med myRENZbox får du et dynamisk pakkepostanlæg, der kan modtage og afsende pakker på din egen matrikel. Når der bliver afleveret en pakke i det private pakkepostanlæg, vil du modtage en mail eller SMS og derefter kunne afhente din pakke, præcis når det passer dig. Beboere og medarbejdere tilknyttet boksen har adgang med enten nøglebrik eller PIN-kode, og der er rig mulighed for integration i nuværende adgangskontrolsystemer.

myRENZbox laver også digitale postkasseanlæg, hvor pakkepostløsningen kan integreres med din postkasse. Både postkasseanlæg og pakkepostanlæg kommer i 200 forskellige farver og kan tilpasses enhver smag.

Skaermbillede 2021 03 31 kl. 10.26.09 300x172 - Privat Pakkepostanlæg

Pakkelevering og afhentning 24/7

Det intelligente pakkepostanlæg revolutionerer måden dine pakker, varer fra onlinesupermarkedet eller dit rensetøj, kan leveres på. Systemet kan tilgås af postbuddet og fragtmanden, men også af din nabo eller en bekendt.

Med myRENZbox slipper du for turen frem og tilbage til posthuset og lange køer. Den private pakkeboks er nemlig placeret på din egen private adresse, hvor du 24 timer i døgnet sikkert og nemt kan hente og afsende pakker.

En privat pakkeboks gør ikke blot pakkelevering og returnering nemmere. Den skåner også miljøet, da postbuddet altid har mulighed for at aflevere din pakke og derfor ikke skal køre unødvendige og CO2-udledende ture med dine pakker.

privat pakkepostanlaeg 3 1024x980 - Privat Pakkepostanlæg

Installation og løbende servicering

Hos Mejlshede står vi både for installation af private pakkebokse og løbende servicering af produktet. Vi kan også hjælpe med integrationen i eksisterende adgangskontrolløsninger, så du får en enkelt samlet adgang. Mejlshede har stor erfaring med håndtering af myRENZbox, MEFA-postkasser og pakkepostkasser og udfører også serviceopgaver så som fremstilling af navneskilte og udskiftning af defekte låger.

Du er altid velkommen til at kontakte os her på siden og høre nærmere om gode tilbud eller andet.