Hold indbrudstyvene væk med tågesikring

I Danmark har vi et væld af forskellige kulturinstitutioner, hvoraf mange af dem, som fx museer, er fyldt med uvurderlige og meget værdifulde genstande. Det betyder samtidig, at vores kulturinstitutioner også er særligt udsatte, når det gælder indbrud og besøg af ubudne gæster. Derfor gælder det om at have den helt rigtige sikring, som netop sikrer, at tyvene ikke har mulighed for at slippe afsted med at stjæle genstande, som er meget værdifulde eller som har stor betydning for vores historie og kulturarv. Der er ikke noget værre end at møde op til et indbrud. Det er en ubehagelig oplevelse, og så kræver det mange kræfter og ressourcer, både i form af arbejdstimer, men også i forhold til forsikring, reparation af skader og med at få anskaffet nyt, som kan erstatte det stjålne og evt. ødelagte.

Derfor er det bedste selvsagt også helt at undgå indbrud, hvilket er hvorfor vi hos Mejlshede tilbyder at sikre kulturinstitutioner med tågesikring, som er en yderst effektiv måde at sikre, at tyvene ikke slipper afsted med at stjæle værdifulde genstande. På den måde kan alle gå hjem fra museet og være sikre på, at genstandene befinder sig trygt og sikkert, lige hvor de skal være, uden fare for at forsvinde i løbet af natten. Hvis der kommer indbrudstyve ind på museet eller kulturinstitutionen, kan du nemlig være sikker på, at det bliver en stort set umulig opgave for tyvene at stjæle noget som helst, når først tågesikring og røgkanoner går i gang.

Uden en installeret tågesikring

Indbrudstyvene kom ind ved at knuse en rude. Hele indbruddet varede omkring 40 sekunder fra tyverialarmen gik i gang. På denne tid nåede tyvene at stjæle hele 11 designerstole. Efter tyveriet blev lokalet udstyret med yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge fremtidige indbrud.

Med en installeret tågesikring – indvendigt

Foruden tågesikring blev der i lokalet installeret en akustisk glasbrudsalarm, døren blev udstyret med en forsikringsgodkendt ”udesikker” natlås inklusiv låsecylinder indvendigt på døren, og sidst men ikke mindst blev der installeret et udvendigt kamera på ITV anlægget.

Med en installeret tågesikring – udvendigt

Tyvene vurderede umiddelbart, at en stol ikke var besværet værd, med fare for at blive fanget og blive forbundet med tyveriet.

Lav sigtbarhed sikrer mod tyveri

Hvis det er lykkedes en indbrudstyv at komme ind på museet eller en anden kulturinstitution, så sker der det, at så snart indbrudsalarmen bliver aktiveret, så går tågesikringen i gang. Når tågesikringen går i gang, sender røgkanoner en tyk sky af tæt røg ud i rummet. Røgen består af vanddamp og glykol, som ikke er skadeligt for hverken ting eller mennesker. På ganske få sekunder kan de aktiverede røgkanoner fylde hele rummet med en røg, der er så tæt, at det er umuligt at se noget som helst. Det gør det meget svært for tyvene at orientere sig i rummet.

Når røgkanonerne bliver aktiveret og sender tyk røg ud, falder sigtbarheden rigtig meget. Faktisk falder sigtbarheden helt ned til kun 40 cm, hvilket gør det meget vanskeligt for tyvene at orientere sig. Samtidig falder sigtbarheden også meget hurtigt, når først røgkanonerne er gået i gang. Det tager kun omkring 20 sekunder, før det er helt nede på kun 40 cm, og det betyder, at tyvene næppe kan nå at stjæle noget, inden røgen mindsker sigtbarheden for meget. Netop derfor er tågesikring en virkelig effektiv måde at sikre sig mod tyveri på – også sammenlignet med andre former for tyverisikring. For eksempel forhindrer en tyverialarm ikke tyvene i at stjæle noget, bare fordi den går i gang. Så kontakt os for et uforpligtende og gratis sikkerhedstjek og hør mere om, hvordan du sikrer din virksomhed mod tyve med tågesikring.